Min vision
Min vision er at hjælpe dig med at bringe din intuition og det spirituelle ind i din hverdag – så det bliver en naturlig og bevidst del af, hvem du er. Når du lever i kontakt med din intuition og din sande essens, kan du skabe det liv, du drømmer om – helt autentisk.
Så længe jeg kan huske, har jeg været optaget af det spirituelle. Men i mange år holdt jeg det for mig selv, fordi jeg ikke kendte nogen, der delte min interesse. Samtidig kæmpede jeg med lavt selvværd, udfordringer i kærligheden, i parforholdet og på arbejdet.
Vendepunktet for mig kom, da jeg opdagede, at jeg kunne bruge min intuition – og at den kunne bruges på en konstruktiv måde. Jeg kunne fornemme og mærke mange ting hos andre, som jeg tidligere havde svært ved at adskille fra mig selv.
Alt ændrede sig, da jeg tilfældigt faldt over en clairvoyance-uddannelse og spontant tilmeldte mig – uddannelsen startede bare 14 dage senere. Det blev et afgørende skifte. Pludselig blev jeg mødt i min måde at være i verden på – i mine tanker, følelser, min spirituelle søgen og min intuitive sans. Jeg opdagede, at jeg havde clairvoyante evner, og at jeg kunne bruge dem aktivt.
Jeg fandt min plads.
Jeg fandt hjem.
Jeg fandt mig selv – og et fællesskab.
At lære at bruge min intuition bevidst har forandret mit liv på en måde, jeg ikke troede var mulig. Og jeg er sikker på, at du vil opleve det samme.
Det, at du sidder her lige nu, er ikke tilfældigt. Det betyder, at du er klar.
Klar til at opdage din superpower – din intuition – og bruge den til at tage de rigtige beslutninger for dig selv og skabe et mere ægte og meningsfyldt liv.
Her er hvad jeg sætter enormt stor værdi på, og som giver mig glæde og livskvalitet. Det er de små ting i livet.
Tryk på hvert billede.